close
sca24313

Eksperternes vigtigste tips til at få succes på sociale medier
Hvad skal jeg gøre for at nå bedre ud på de sociale medier? Og hvordan ved jeg, hvilken kanal der passer bedst til min virksomhed?

Bare slap af, for denne artikel vil forhåbentligt besvare nogle af dine spørgsmål. Vi har talt med tre eksperter i sociale medier, og de videregiver deres vigtigste tips.
Images: ima206766, Jessica Audsley

Jessica Audsley om Instagram
Jessica Audsley er strateg inden for sociale medier og grundlægger af virksomheden Rock Social, som hjælper andre virksomheder og organisationer til at nå ud på sociale medier - både organisatorisk og via annoncering. Jessica er Google Digital Expert og forelæser og uddanner via sociale medier.

Hvorfor skal man som virksomhed satse på Instagram?

Det skal man gøre, hvis den platform er det rette valg. I din overordnede strategi skal du overveje, hvem din idealkunde er, og skabe personaer, så du kan forstå kundens drivkræfter og behov. Hvis denne persona så findes på Instagram, så har du al mulig grund til at være dér - du skal være dér, hvor kunderne er!

Jessicas vigtigste tips til virksomheder, som vil nå ud på Instagram

1. Forstå din kunde
Forstå din kunde og hendes drivkræfter, motivation og endda modstand. Det gør du ved at udvikle personaer - fiktive repræsentationer af idealkunden. Det er nøglen til al digital markedsføring.

2. Hav en strategi
Læg en strategi eller i alt fald en plan. Arbejd langsigtet og konsekvent. Rom blev ikke bygget på en dag - og det gør en følgerskare på sociale medier heller ikke.

3. Variér indholdet
Brug forskellige typer indhold - stillbilleder, billedkarruseller, video, infografik.

4. Vær synlig
Fremvis dig selv eller repræsentanter for din virksomhed. Som mennesker reagerer vi positivt på andre mennesker, så det er smart at have mennesker med i sit indhold. Det gør det relaterbart og indbydende.

5. Skab indhold, der er værdifuldt for følgeren
I dag oversvømmes vi med information, så det gælder om at skabe indhold, som giver noget til følgeren. Giv dem anledning til at blive ved med at følge eller begynde at følge!
Images: Nathalie Eriksson, masma67483

Nathalie Eriksson om Facebook
Natalie Eriksson er grundlægger af Crunchtime.se , som tilbyder onlinekurser med fokus på digital markedsføring. Hun har mange års arbejdserfaring med sociale medier og har desuden drevet netværk sammen med Facebook.

Hvorfor skal man som virksomhed satse på Facebook?  

Fordi det er dér, målgruppen findes. Dér får man træfsikkerhed, rækkevidde og frekvens. Det bedste ved Facebook er, at man kan nå ud til en specifik målgruppe og samtidig nå ud utroligt bredt.

Nathalies vigtigste tips til virksomheder, som vil nå ud på Facebook

1. Forstå behovet
Forstå - sådan rigtigt - hvad målgruppens behov er. Hvad slags indhold er interessant for målgruppen? Handler det om information, statistik eller mere stille og rolig eller personlig kommunikation?

2. Hav en klar tonalitet
Vær konsekvent og veldefineret i forhold til tonalitet. Det er vigtigt at huske på, at folk har travlt med deres eget liv. For at blive husket og genkendt må vi arbejde konsekvent med f.eks. ord, tonalitet, farver og udtryk.

3. Lær at annoncere
Alle organisationer har et budget at skulle forholde sig til, men det skal understreges, at annoncering er et kraftfuldt virkemiddel, og for mange virksomheder er der gerne en eller flere anledninger til at lære at bruge annoncer for at nå ud.
Images: ima210911, Linda Björck

Linda Björck om LinkedIn
Linda Björck arbejder med uddannelse for LinkedIn og strategisk markedsføring i sin virksomhed Smartbizz. Hun er endda med i en gruppe eksperter - udvalgt af LinkedIn - som har direkte kontakt med LinkedIn Nordics.

Hvad er det bedste med LinkedIn?

På LinkedIn har du netværk og mulighed for at etablere et varemærke og varemærkekendskab samt at arbejde med socialt salg. Alt sammen på én platform. Jeg har både fundet venner og gjort forretninger via LinkedIn.

Lindas vigtigste tips til virksomheder, som vil nå ud på LinkedIn

1. Hav en plan
At have en plan og en strategi danner grundlag og viser vejen frem. Alligevel er der mange virksomheder, der ingen strategi har og vandrer planløst rundt i verden på LinkedIn.

2. Lær platformen at kende
Hold dig opdateret, og sæt dig ind i både format og algoritmer.

3. Hav kontinuitet
Du er nødt til at have kontinuitet. Med et aktivt nærvær - gerne sammen med medarbejderne - forbedres din synlighed.

4. Variér formatet
LinkedIn tillader mange forskellige formater. Videoer bør være en del af dit indhold. Videoer styrker nemlig engagementet, og hvis du oven i købet kan sende direkte, så får du hele syv gange så mange reaktioner som ved en almindelig video.

5. Mål og evaluér
En virksomhedsside genererer meget statistik og data, som du bør tage udgangspunkt i. Du kan let se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Se på statistikken, og gør mere af det, der fungerer.
Fotografer:
Plattform (sca24313), Plattform (ima206766), Maskot bildbyrå (masma67483) og Lisa Öberg (ima210911).