ima171740, Woman with laptop in dining room

Undgå de klassiske faldgruber ved billedudgivelse – vores bedste tips!
Det er uden tvivl kedeligt at læse igennem det, der står med småt i en licensaftale. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du ved, hvad du har tilladelse til, når du offentliggør et billede, så du ikke ved et uheld bruger det på uretmæssig vis.

Da det er meget almindeligt, at billeder kopieres og bruges uden tilladelse, uden at fotografen får erstatning, findes der i dag virksomheder, som aktivt søger efter og giver bøde for uautoriseret anvendelse.

Vi hjælper dig til at bruge billeder rigtigt, så du kan undgå de typiske faldgruber! Læs med, når vi gør rede for, hvad du må og ikke må gøre, og kommer med konkrete eksempler, hvor man let kommer til at begå fejl.

PS. Hvis du er usikker på, hvordan du må bruge billeder fra Johnér, er du altid velkommen til at kontakte os. Her kan du få hjælp hos vores kyndige sælgere og billedredaktører.
ima205751, Smiling businessman looking at camera

Hvad indebærer loven om ophavsret?
Alle billeder har en ophavsperson, hvis rettigheder er beskyttet i loven om ophavsret. Loven inddeler billeder i to grupper: fotografiske billeder og billeder af kunstnerisk værdi. Det eneste, der adskiller de to, er, hvor længe de er beskyttede. Fotografiske billeder beskyttes i 50 år, mens kunstneriske beskyttes i 70 år. Udover denne råderet har ophavspersonen også en økonomisk ret, som kan overdrages til en anden. Ophavspersonen har altid eneret til sine billeder, og det indebærer, at enhver, som vil bruge billederne, skal have en tilladelse af fotografen eller dennes repræsentant, f.eks. et agentur eller et billedbureau.

Hvad er det, jeg betaler for, når jeg køber et billede?

Når du køber et billede, er det egentlig retten til at udgive det på bestemte steder og i bestemte sammenhænge. En sådan ret omtales i daglig tale som en licens, og foruden de grundlæggende vilkår i loven om ophavsret involverer købet som oftest en aftalt brugsret, som præciserer, hvad licensen omfatter.

Hvem må bruge den købte licens?

Det er den organisation, som betaler for licensen, som også ejer retten til at udgive. Med organisation mener vi her de virksomheder, som har samme organisationsnummer. Licensen er koblet til organisationsnummeret, og hvis man ønsker at koble flere organisationer til, skal man købe tillægslicenser til disse.
ima206715, Smiling friends talking in garden
Hvorfor en byline?
Væn dig til at skrive en byline – altså oplyse, hvem der har taget billedet. I loven om ophavsret står der, at ophavspersonen har ret til at få sit navn nævnt ved enhver brug af vedkommendes billeder, medmindre det er praktisk eller teknisk umuligt.

En god byline angiver, hvor licensen er købt, og hvem ophavspersonen er, f.eks. på denne måde: ©Johnér/fotografens navn.

Hvor må jeg udgive billedet?
Når du har købt en billedlicens, må du offentliggøre billedet på alle de platforme, organisationen ejer, såsom egne hjemmesider eller egne konti på sociale medier osv. Du må bruge billedet i annoncer, nyhedsbreve eller diverse brevskrivelser, digitale som trykte. Det er dog vigtigt, at det fremgår, hvem afsenderen er. Hvis du vil være på den sikre side, skriver du også en byline ved billedet eller et andet egnet sted.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved pressemeddelelser?

Du må bruge billedet i en pressemeddelelse, så længe det tydeligt fremgår, at billedet er ophavsretligt beskyttet. Det er ikke tilladt at gøre et billede tilgængeligt for en tredjepart på en sådan måde, at denne kan tro, at billedet frit kan anvendes.

At en tredjepart som f.eks. en internetavis genudgiver meddelelsen uden en gyldig billedlicens er et af de mest almindelige eksempler på uautoriseret brug.
ima165303, Two women on using digital tablet

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis vores reklamebureau køber billederne?
Hvis du hyrer et reklamebureau til at lave markedsføringsmateriale, så er det tit bureauet, der står for indkøb af billedlicenser. Det afgørende er, at du sikrer dig, at reklamebureauet angiver de retmæssige ejere af billedlicenserne ved købet.

Det er meget almindeligt, at det slår fejl, og at bureauet fremstår som licensejer i stedet for udgiveren. Konsekvensen kan være en uvelkommen hilsen, hvor du bliver gjort opmærksom på, at du ikke har licens til de billeder, du har udgivet. Det løser sig som regel, men det er træls at skulle bruge tid og energi på noget, som kunne være bedre anvendt på anden vis.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved samarbejde med andre organisationer?

Samarbejde er en af de store faldgruber, når man bruger billeder i fælles skrivelser eller på fælles platforme. Den mest almindelige fejl er at antage, at når blot én af parterne har købt licens, kan billederne frit anvendes på fælles hjemmesider f.eks. Her skal alle organisationer, som deltager og er afsendere af materialet, købe tillægslicens.
ima207003, Woman in car reading book
ima206914, Block of flats seen through window
ima196134, Smiling man carrying cardboard boxes

Hvad gælder der for mennesker og ejendom på billeder?
Det er altid særlig vigtigt at vise respekt, hvad angår det at udgive billeder af mennesker og ejendom. Når du køber en billedlicens hos os, findes der altid skriftlige tilladelse fra de afbildede personer og ejere af ejendom. Disse indeholder personoplysninger og håndteres derfor i henhold til GDPR. Tilladelsen gælder brug af billeder i markedsføringsøjemed eller redaktionelt, hvis man klart tilkendegiver, at de afbildede intet har med teksten at gøre.

En god vejledning for, hvordan du skal forholde dig i denne sammenhæng, er mediernes etiske regler. De går hovedsageligt ud på at beskytte menneskers integritet og forebygge krænkende udgivelser.

Hvad menes der med udgivelse af følsomme oplysninger?

Det er ekstra vigtigt at have øje for folks integritet i forbindelse med udgivelse af såkaldte følsomme oplysninger. Det gælder bl.a. udgivelser vedrørende politik, religion, medicin, seksuel orientering, etnicitet og lignende. Tjek gerne med os i Scandinav først, så vi kan forhøre os direkte hos vores modeller, om de har noget imod at blive brugt i en given sammenhæng, og i så fald eventuelt foreslå alternative billeder.

Må jeg bruge billederne sammen med et citat?

Det er absolut ikke tilladt at udgive billeder af mennesker og tillægge disse bestemte meninger ved hjælp af et citat. Hvis man vil bruge et citat sammen med billederne, skal det klart og tydeligt fremgå, at personen/personerne på billederne intet har med citatet at gøre.

Må jeg fremvise kreative opgaver med billeder?

Hvis du som reklamebureau eller lignende har lavet en opgave for en kunde, er det tilladt at fremvise opgaven på din egen hjemmeside, selvom du ikke har licens til billederne i opgaven. Det skal fremgå, at billederne er brugt for en kundes regning, og opgaven skal om muligt fremvises i sin helhed. Det er god stil over for ophavspersonen at skrive en byline, og det sender også et tydeligt signal til tredjeparter om, at materialet er ophavsretligt beskyttet.
ima206759, Smiling friends walking together
Gode links
Det svenske Statens medieråd  har en god side med etiske regler for medieskabere.

BLF – Bildleverantörernas Förening har en god FAQ med svar på mange juridiske spørgsmål.

Copyright Agent – aktør, som arbejder med at finde ulovlige udgivelser.
Fotografer: Lisa Wikstrand (ima171740), Plattform (ima205751), Plattform (ima206715), Stina Gränfors (ima207003), Amanda Falkman (ima206914), Stina Gränfors (ima196134) og Plattform (ima206759).