Dette udvalg af slutkunden til de billeder, du ikke har valgt nogen slutkunden. Efter download, kan du ikke længere ændre slutkunden.
Indtast en gyldig e-mail adresse til modtageren
Du er logget af på grund af manglende aktivitet. Log på igen for at fortsætte med at handle!
Du har allerede tilkendegivet, at du vil bruge en kontrakt eller andre salgsfremmende kode til dit køb.
Desværre kan du ikke kombinere flere salgsfremmende koder eller kontraktlige rabatter.
Af med Kampagnekode
Off kontrakt eller eksisterende kode
Vælg en af mulighederne
Den salgsfremmende kode, du indtastede er ikke gyldig.
En årsag kan være, at den periode, hvor kampagnen er udløbet, eller du er ingen billeder i vognen i denne kampagne.
Flashback – skarpe blitzbilleder, der skiller sig ud
Har du set dem? De billeder, som er taget med stærk blitz og ubarmhjertigt oplyser motivet. De skiller sig ud og føles spændende og dynamiske, men passer måske ikke til alle.
Vi kalder stilen for Flashback. Følg med i vores trendspotting sammen med semiotikeren Karin Sandelin fra Kantar Sifo.
Karin, hvad er det typiske for denne stil?
Flashback danner skarpe kontraster mellem lys og mørke. Et kraftigt hvidt lys oplyser det allernærmeste i motivet og skaber samtidig skarpe skygger og mørke omgivelser.
De stærke kontraster giver markerede konturer og et intensivt billede, der skiller sig ud blandt de milde og romantiske filtre, der stadig er populære. Billedet får en selvsikker og udfordrende karakter, som både kan skræmme og tillokke beskueren alt efter hendes følelsesmæssige behov i det pågældende øjeblik.
Nogle af os husker måske fanzine-bladenes billedsprog – de hjemmekopierede udgaver af indsatte sort-hvide billeder, der fik stor kontrast og masser er sort. I
begge tilfælde ser vi en oprørende, punket attitude, men i Flashback-trenden er kompetencen og de tekniske ressourcer på et helt andet niveau.
Begrebet Flashback
Ifølge Wikipedia kan det psykologiske fænomen flashback beskrives som det "...psykologisk at genopleve en tidligere begivenhed." Oftest i form af hurtige øjebliksbilleder, uddyber den svenske artikel.
Denne beskrivelse stemmer fint overens med billedtrendens forhold til autenticitet og halvfemserne – foruden den rent bogstaveligt genkomst af brugen af blitz.
Hvordan er trenden opstået?
De fleste varemærker og organisationer, jeg arbejder med, mener, at det er vigtigt at signalere autenticitet. Det har altid været vigtigt, men har fået større betydning i forhold til falske nyheder.
I den daglige billedstrøm er det de hverdagsnære billeder, der dominerer – ofte konstruerede hverdagsskildringer, som skal opleves som både inkluderende og ærlige.
Med tiden har udtrykket for autenticiteten udviklet sig, og vi ser flere former for emotionalitet i billedtendenserne. Det nordiske hvide lys dominerede i mange år sammen med romantiske motiver, og nu har vi fået vældigt meget nordic noir-trend, som viser det autentiske med en mere alvorsfuld, afdæmpet sort.
Jeg ser blitzens genkomst som en videreudvikling af det autentiske udtryk, nøjagtigt som nordic noir var det, men med en mere eksplicit og pludselig dramatik,
som er udadvendt, mere direkte udfordrende og opsigtsvækkende – inden så længe i alt fald. Vi ser jo ellers få blitzbilleder i den generelle billedstrøm pga. større kompetence og bedre teknik hos os brugere. I vores fælles billedkultur har blitzen formidlet spænding og intensitet i alt fra slørede billeder fra private fester, eksklusive glimt fra røde løbere og "der, hvor det sker" til skrækfilmens rystede, intenst blinkende syner. Vores aktuelle flirt med halvfemserne er også en del af
svaret. Det var en tid, hvor musikvideoer og MTV gav vigtige visuelle indslag i hverdagen. Mange af dem har fået ikonstatus og har stadig relevans såsom
The Prodigys "No good" med skarpt spotlys, stroboskop og blink.
Selv oplysningsfænomener som whistleblowers, WikiLeaks og kildeundersøgelser kan være en del af det komplekse net, der påvirker billedsprogets udvikling. I en tid, hvor enhver med adgang til digitale sociale platforme kan sprede vores budskab – ofte i en lige så kortfattet og direkte form som en blitz – kan vi ikke bare stå stille i den nordiske romantik. Vi kan
heller ikke nøjes med at give den en voksen, alvorsfuld sort – der er flere sider ved det, og blitzbelysningen (Flashback) er en af dem.
Hvilke signaler sender jeg med min kommunikation med billeder af denne slags?
Du kan jo bruge blitzen på forskellige måder til at styrke netop din kommunikation også i forhold til din brandidentitet. Generelt sender det signaler om en selvsikker og bevidst kæphøj attitude, skarp og oplysende.
Hvem passer stilen til?
Den kan være relevant for de fleste kategorier og for såvel varemærker som myndigheder og organisationer. Længst fra stilen ligger nok de statslige myndigheder, men bliv ikke overrasket, hvis du ser den hos et fagforbund eller en hjælpeorganisation. Eller hvorfor ikke hos dem, der vil virke udfordrende med stor ekspertise og kompetence inden for den finansielle sektor? Til alle, som har fået nok af familieidyl og sommerenge.
Hvornår skal man undgå at bruge den?
Jeg ville generelt ikke anbefale den til et varemærke, som ønsker at skabe en betryggende, omsorgsfuld identitet. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken kategori du tilhører. Inden for mode og populærkultur er stilen allerede så etableret, at den her ikke virker så opsigtsvækkende og avantgarde som i andre sammenhænge.
Frys i Flashback!
Kan du lide stilen? Så tjek Flashback, som den fortolkes af Johnérs fotografer.
