close
Bild: masma66087

Bevægelighed vækker interesse
Vi ønsker alle at nå du med vores budskaber på de sociale medier, men konkurrencen er hård. Hos KIT.se, en digital publiceringsvirksomhed, som når ud til sine læsere via de sociale medier, kender man tricket med at nå ud til sine målgrupper. KIT har bl.a. taget højde for, at de sociale medier belønner bevægeligt indhold og udsender derfor film, der skaber interesse, via Facebook og andre sociale medier. Vi har talt med Linda Öhrn Lernström, administrerende direktør hos KIT, som giver os nogle tip til, hvad vi kan overveje, når vi vil producere bevægeligt materiale.

Linda Öhrn Lernström
Om Linda Öhrn Lernström
Linda Öhrn Lernström har en baggrund som journalist, redaktør og chefredaktør, og hun har bl.a. arbejdet for aviserne Veckorevyn, Mama og Family Living. Hun blev rekrutteret til KIT som featurechef, men er nu administrerende direktør.
Bild: masma68555

Linda, kan du fortælle, hvad KIT gør for at nå ud til dem, der ikke kender jer?
KITs målsætning er at være Sveriges førende udbyder af bevægeligt indhold på de sociale medier. Vores mål som virksomhed er altid at levere det rigtige indhold til den rigtige person på den rigtige platform – samt at vide, nøjagtigt hvornår dette indhold skal distribueres.

Alt det indhold, vi lægger ud på de sociale medier, bygger på indholdsdata. På denne måde behøver vi ikke at A/B-teste vores indhold, fordi vi ved, hvilken historie vi skal fortælle, hvordan vi skal fortælle den, hvem vi skal fortælle den for samt hvor og hvornår den skal distribueres.

De sociale kanaler belønner videomateriale, og hvis du producerer det rigtige materiale, er det billigt at distribuere bevægeligt indhold. Du kan altså opnå en høj frekvens, hvis du producerer det rigtige indhold.


Hvad er det rigtige indhold?
Det afhænger selvfølgelig af omstændighederne, men det kan være en god idé at tjekke nogle ting, såsom: Hvorfor laver vi netop dette? For hvem? Hvorfor skulle nogen ønske at dele dette? Og hvad er målsætningen?

Det er vigtigt at tænke på, at du ikke kan sige alt i en film. Et klassisk scenarie er, at nogen opsøger os for at få hjælp til at producere en film. Når vi spørger, hvad filmen skal handle om, får vi til svar, at den skal handle om x, y og z. Så bliver vores feedback ofte, at dette ikke drejer sig om én film – men om mindst tre film. I hvert fald hvis målet er, at folk skal se videoen. Og siden skal filmene tilpasses til målgrupper og platforme. Så til sidst drejer dette sig måske om 10 film i stedet for én.
Bild: plap1275m1511361

Lindas tip til andre aktører, som du kan tjekke ud!
Når det gælder kommunikation i bevægelse, så vil Linda gerne fremhæve Stockholms stad og Naturskyddsföreningen. Også SVT har historisk set været dygtige til at producere bevægeligt materiale. På internationalt plan synes Linda, at Vox, Great Big Story og Brut har inspirerende måder at fortælle historier på via de sociala medier.

Hvordan kan en kommunikationsafdeling hos f.eks. en myndighed eller en kommune benytte sig af bevægeligt materiale på de sociale medier med henblik på at nå ud med sine budskaber?
Benyt et godt videoværktøj, som enhver nemt kan arbejde med – så behøver du ikke en masse andre færdigheder eller programmer. Storykit, som vi anvender her hos KIT, er et superenkelt værktøj, som alle kan lave video med – på en effektiv og smart måde.

Hvis I har folk, der har kompetencerne til at arbejde i f.eks. Premier, så fungerer dette jo også godt.

Og ellers, så få hjælp fra dem, der kan – f.eks. KIT. Det kan være som en strategi til selv at komme i gang, eller også kan I få hjælp med produktion, distribution, optimering og analyse.


Skal man have filmmateriale i sine videoklip? Eller er det lige så godt at lave videoer med stillbilleder?
Vi plejer vi at kombinere stillbilleder med bevægeligt indhold i vores videoer. Hvis man ikke har filmmateriale, kan man f.eks. tilføje effekter eller panorere i stillbilleder for at skabe en fornemmelse af bevægelse.

Hvad tænker I på, når I skal vælge billeder og bevægeligt materiale til en video? 
De billeder og film, som vi benytter i videoen, skal drive historien fremad på en god måde. De skal skabe den rigtige stemning og gerne portrættere mennesker med henblik på at skabe genkendelse.

Noget, man skal passe på, er ikke at havne i "appelsin-tv-moradset". Altså det, at man hele tiden viser det, man skriver om, på billeder. Det kan let bliver trættende og overtydeligt at se på. Vov i stedet for at overraske en smule med dine billedvalg!


Tænker I på noget særligt for at få billeder og bevægeligt materiale fra forskellige kilder til at hænge sammen?
Vi anvender materiale fra såvel billedbureauer som egenproducerede billeder og film. For at opnå en bedre visuel sammenhæng kan man f.eks. snyde lidt ved at benytte enkle animationer eller lægge et filter over billederne.

Bild: ima119619
Og her til sidst, er der nogen af de film, som I har produceret, som du vil fremhæve på en særlig måde?
Ja, for Internetstiftelsen (uafhængig svensk public service-organisation) har vi produceret længere artikler, som er blevet nedbrudt i flere kortere film, der er tilpasset til de sociale medier med henblik på at opnå større udbredelse og flere visninger af filmene og dermed komme ud med budskabet. Disse film er generelt blevet set mange gange.
Video "Är det verkligen banken som ringer?" (på svensk)

Vi har også produceret en video for UNHCR. De ønskede at skabe opmærksomhed omkring, at det er vældig koldt i flygtningelejrene rundt omkring i verden og minde om, at børn kan fryse ihjel dér. Vi skabte en video, som fortæller, hvad der sker i kroppen, når man fryser ihjel. Dette fangede mange menneskers opmærksomhed, samtidig med at seerne havde fokus på billederne om at fryse ihjel. Vi sluttede af med hurtigt og enkelt at forklare den aktuelle situation i flygtningelejrene. På denne måde kunne vi her på KIT behandle kundens problem – hvad de ønskede at fortælle om – og derefter skabe en video, som berettede om netop det, men på KITs egen måde.
Video "När fryser man ihjäl?" (på svensk)
Læs mere fra Johnér, her.