Filter
billeder
Array ( [F195] => A&Me [F1160] => Agnes Gällhagen [F229] => Alex & Martin Photographers [F133] => Alexander Crispin [F268] => Alicia Swedenborg [F1149] => Amanda Falkman [N10] => Anders Haglund [E14] => Anders Kristensson [N61] => Anders Modig [F198] => Andreas Kindler [F1002] => Andreas Varro [E231] => Ann Lindberg [F117] => Anna Emilia Lundgren [F190] => Anna Huerta [F1155] => Anna Johnsson [E133 eller F277] => Anna Kern [E21] => Anna Larsson [F272] => Anna Roström [F119] => Anna Skoog [E328] => Anne Nyblaeus [F274] => Annika Persson [F191] => Annika Vannerus [E306] => Anthony Hill [N11] => Antti Leinonen [N67] => Åsa Lindholm [F211] => Åsa Siller Kristensson [E149] => Athina Strataki [F1122] => Beatrice Törnros [N50] => Benny Karlsson [N12] => Berit Djuse [F284] => Björn Dahlgren [F1117] => Bodil Bergqvist [F262] => Bruno Ehrs [F288] => Caluvafoto [E132 eller F201] => Camilla Sjödin Lindqvist [E1] => Camilla Wirseen [F115] => Carl Johan Rönn [F1162] => Catarina Kent [E8] => Cecilia Enholm [F289] => Cecilia Möller [F188] => Charlie Drevstam [E160] => Chia N-Löfqvist [F1167] => Christian Ferm [F1008] => Christina Strehlow [F1067] => Christina Sundien [F228] => Conny Fridh [N16] => Dag Haugum [E192] => Dan Lepp [E336] => David Hamp [E7] => Dejan Antonijevic [F1003] => Depiction AB [N2] => Dick Clevestam [N58] => Eivor Rasehorn [E302 eller F134] => Elisabeth Zeilon [F233] => Ellinor Hall [F199 eller E94] => Elliot Elliot [F1012] => Emil Fagander [E329] => Emma Wallte [E270] => Erik Olsson [E323] => Eva Edsjö [F1001] => Eveline Johnsson [F172 eller E321] => Ewa Ahlin [E205] => Florence Montmare [N96] => Fredrik Ludvigsson [F217 eller E324] => Fredrik Nyman [F1024] => Fredrik Reuterhäll [N82] => Fredrik Schlyter [E267] => Fredrik Sweger [F135] => Göran Assner [N19] => Göran Nyrén [F143 eller N104] => Håkan Hjort [F290] => Hannes Söderlund [F247 eller N105] => Hans Berggren [F103] => Hans Bjurling [F189] => Hans Carlén [N20] => Hans Geijer [E25] => Hans Granqvist [E161] => Hans Nohlberg [F252] => Hasse Bengtsson [N22] => Hasse Schröder [N23] => Heikki Willamo [F285] => Helén Karlsson [F1010] => Helena Christerdotter [N168] => Henrik Karlsson [F1021] => Henrik Kindgren [F282] => Henrik Sellin [N75 eller F207] => Henrik Trygg [F263] => Huett Lundström [F225] => Ingemar Lindewall [E338] => Ivar Hagren [F203] => Jakob Fridholm [N26] => Jan Pedersen [F235 eller N166] => Jan Töve [N78] => Jarl von Scheele [E316] => Jenny Gaulitz [E55] => Jens Andersson [N27] => Jens Rydell [F218] => Jeppe Wikström [F276 eller E325] => Johan Alp [N163] => Johan Hammar [F214] => Johan Ödmann [F204] => Johan Tholson [E307] => Johan Töpel [F279 eller E322] => Johan Willner [F264] => Johanna Nyholm [E18] => John Eyre [F1130] => John Jacobson [F212] => Johnny Franzén [F1136] => Jonas Gunnarsson [F174] => Jonas Ingerstedt [F250] => Jonas Kullman [F140] => Jonn [N62] => Jörgen Schwartzkopf [N99] => Jörn Böhmer Olsen [F234] => Josefine Bolander [F219] => Juliana Wiklund [E326 eller F245] => Kari Kohvakka [E318] => Karin Alfredsson [N29] => Karin Berglund [N30] => Karin Eriksson [F1016] => Karl Forsberg [F1157] => Karolina Ehrenpil [E32] => Karolina Kristensson [N53] => Kate Kärrberg [N4] => Kenneth Bengtsson [E332] => Kenneth Hellman [N28] => Kent Andersson [N32] => Kent Storm [N51] => Kjell Ljungström [F1005] => Krister Engström [F243] => Kristofer Samuelsson [F200] => L Ancheles [N55] => Lars Persson (P:sson) [F131] => Lars Stenman [F166] => Lars Thulin [F194] => Lars Trangius [E128] => Lars Wallin [N95] => Lars-Olof Johansson [N33] => Lena Ehrenström [F206] => Lena Granefelt [N64] => Lena Israelsson [F162] => Lena Koller [E305] => Lena Modigh [F275] => Lena Öritsland [F287] => Lieselotte Van Der Meijs [F1128] => Lina Arvidsson [F196] => Lina Fänge [F244 eller N171] => Lina Karna Kippel [F295] => Linda Otterstedt [F292] => Lisa Björner [F1144] => Lisa Öberg [F1026] => Lisa Wikstrand [N34] => Magnus Elander [F160] => Magnus Fond [N36] => Magnus Melin [N76] => Magnus Nyman [F197 eller E339] => Magnus Ragnvid [E115 eller N97 eller F381] => Malcolm Hanes [F1019] => Malin Kihlström [F1018] => Malin Mörner [E118] => Malte Danielsson [F227] => Marcus Carlsson [F1004] => Maria Cruseman [F293] => Maria Rosenlöf [E48] => Mario Clementi [F128] => Mårten Adolfson [N94] => Mårten Dalfors [N59] => Martin Almqvist [E5] => Martin Axkull [F213] => Martin Runeborg [R182] => Maskot Bildbyrå AB [F239] => Matilda Lindeblad [F107] => Mats Hallgren [F1011] => Mats Lind [F118] => Mats Widén [N85] => Mauro Rongione [F180] => Max Brouwers [N63] => Michael Freuding [F1014] => Michael Jönsson [F120] => Mikael Dubois [N164 eller F1088] => Mikael Svensson [N77] => Mikael Westh [F265] => Mikkel Örstedholm [F283] => Monika Manowska [E333] => Morgan Karlsson [F179] => Nicho Södling [F1045] => Nicklas Blom [F251] => Nicklas Rudfell [F1025] => Niclas Vestefjell [F176] => Niklas Bernstone [F266] => Nixon Johansen Cáceres [F123] => Olof Hedtjärn [F1129] => Oscar Wettersten [F171] => Pål Rödahl [N60] => Pär Brännström [E147] => Patrik Engquist [E140] => Peder Björkegren [E240] => Pekka Stålnacke [E74] => Pelle Berglund [F125] => Per Dahl [F224] => Per Eriksson [E224] => Per Kristiansen [F105] => Per Magnus Persson [F193] => Per Mäkitalo [F221] => Per Ranung [E221] => Pernilla Hed [F1146] => Pernilla Jangendahl Lilja [E330] => Pernilla Zetterman [F1161] => Pernille Tofte [F241 eller E179] => Peter Carlsson [E3] => Peter Eriksson [F270] => Peter Hoelstad [F1022] => Peter Lydén [F223 eller N162] => Peter Rutherhagen [F1127] => Peter Westrup [N35] => Petter Antonisen [F141] => Philip Laurell [F1137] => Philip Liljenberg [E75] => Pia Isaksson [F271] => Pia Ulin [F900] => Plattform [F800] => Plattform Film [E317] => Pontus Johansson [E315] => Ragnar Omarsson [F136] => Ralf Turander [F1020] => Rebecca Wallin [E9] => Rebecka Rasmusson [N79] => Reijo Juurinen [N39 eller F240] => Roine Magnusson [E4] => Samir Soudah [F1151] => Sanne Brännström [E36] => Sara Danielsson [F1009] => Sara Winsnes [F1023] => Scandinav [F281] => Simon Bajada [N167] => Staffan Andersson [F237] => Staffan Andersson [F1013] => Stefan Isaksson [N42] => Stefan Lundgren [N8] => Stefan Örtenblad [N7] => Stefan Rosengren [F209] => Stefan Wettainen [F1166] => Stina Gränfors [F124] => Susanna Blåvarg [F167 eller E320] => Susanne Kronholm [F208] => Susanne Walström [N40] => Sven Frändås [N41] => Sven Halling [N46] => Tero Niemi [E335] => Tine Poppe [E266] => Tobias Arnerlöv [E334] => Tobias Duveskog [F205] => Ulf Huett Nilsson [E145] => Urban Hedlund [F1118] => Viktor Holm [F192 eller E319] => Vince Reichardt [F273] => Wenblad-Nuhma )
close
Image ID: masma63044. High angle view of male and female colleagues looking at desktop computer in office

Værktøjskasse til billedbehandling
Pixler, formater, skarphed, opløsning, interpolation... Hvad er nu hvad? Arbejder du med kommunikation, og har du brug for at genopfriske din hukommelse, hvad angår billedbehandling? Så skal du læse videre. I denne artikel har vi fået hjælp fra fotografen og retouchøren Maria Stranger, som vil hjælpe os med blive klogere på billeder og på de tekniske aspekter i forbindelse med billederne med henblik på at opnå den bedste kvalitet. Hæng på, og gem eller udskriv artiklen, så du kan bruge den som opslagsværk, når hukommelsen glipper!


About Maria Stranger
Maria er vokset op med kameraer og fotografier, fordi hendes far både var fotograf og afholdt fotoauktioner. Maria fortsatte ad sin fars løbebane ved at uddanne sig til fotograf og billedbehandler. Hun påbegyndte sin karriere på Rigsantikvariatets fotoafdeling i Stockholm, og her blev hun i 15 år. Derefter arbejdede hun hos Johnér Bildbyrå i godt 10 år. I 2013 tog hun springet ud i freelancelivet og fortsatte med at arbejde for Johnér, men nu som kunde. Hun bor på Södermalm i Stockholm med mand og hund
– og hun kunne ikke trives bedre.
Image ID: plap1002m740795. Bubbles.

Pixler, filstørrelser og bitdybde
Et digitalt billede er opbygget af billedpunkter, som også kaldes for pixler (forkortes ofte til "px"). Disse pixler kan sammenlignes med de små korn på en film til analoge kameraer. På en pc repræsenteres lysværdien for hver pixel som en kode med ettaller og nuller. Og disse pixler anvendes til at angive størrelsen på et billede.

Billedernes digitale størrelse (filstørrelse) måles i kilobyte (kB), megabyte (MB) eller gigabyte (GB), og størrelsen øges i samme rækkefølge.

Bitdybden (kaldes også for pixeldybde eller farvedybde) angiver, hvor mange farveoplysninger der er tilgængelige for hver pixel i et billede. Jo flere bit med oplysninger pr. pixel, jo flere tilgængelige farver, og jo mere nøjagtig bliver farvegengivelsen – og størrelsen øges.



Image ID: scandinav_9q3y. Cat in box among other boxes.

Forskellige formater
tiff – anvendes først og fremmest af fotografer og trykkerier. Dette format fungerer på de fleste platforme, og det har en ikke-ødelæggende komprimering, nemlig LZW-komprimering.

jpg – anvendes på internettet og kan være ødelæggende, hvis man anvender dette format under igangværende billedbehandling: gemmer – åbner billederne – billedbehandler – og derefter gemmer igen. I de fleste tilfælde.

psd – er et Photoshop-format, hvor billederne gemmes med oplysninger om lag, kanaler og markeringer med henblik på fremtidig billedbehandling.

eps – er i princippet der samme som tiff, klar til trykning.

png – anvendes på internettet og er et ikke-ødelæggende format, som er velegnet til ikke-fotografiske billeder med store farveområder, såsom ikoner, tegninger og grafik.

gif – anvendes til mere enkle animationer.


Image ID: ima111438. Young woman looking away

Skarphed
Skarpheden i billederne er vigtig. Skarphedsdybden er den del af billedet, der er skarpt. Hele billedet kan være skarpt, fra forgrunden til baggrunden. Kort skarphedsdybde betyder, at kun en lille del af billedområdet er skarpt, f.eks. et øje på et portræt, og at alt andet er uskarpt. Dette kan anvendes, når man ønsker at tydeliggøre sit budskab. Vores øjne tiltrækkes af det, der er skarpt, og man kan f.eks. tilstræbe, at det, man ønsker, at betragteren skal fokusere på, er skarpt, og at alt andet på billedet er uskarpt. Desuden kan fotografen/billedbehandleren også anvende bevægelses-uskarphed i sine billeder, hvor det, der er i fokus på billederne – det, der bevæger sig – er uskarpt. Dette gøres netop for at formidle bevægelsen/farten i billederne, hvilket er et ofte anvendt kunstgreb inden for f.eks. sportsfotografier.


Image ID: ima168007. Young woman cutting out painted stripes.

Beskæring af billeder
Af og til er det nødvendigt, at du beskærer et billede for at sikre, at du virkelig får dit budskab "ud over rampen", eller for at dine billeder kan passe til et specifikt format. Du ønsker måske at fjerne noget, der distraherer i billederne, eller du vil måske blot at skabe en ny dynamik ved at benytte en anden beskæring. Det kan også være effektivt at skære noget bort for at opnå en bestemt virkning. I et sådant tilfælde skal du sørge for at have marginalerne på din side, så der ikke er vigtige dele af motivet i nærheden af billedkanterne, fordi du kan komme til at skære dem bort, før billederne går i trykken.

Når du skal beskære et billede, kan du bruge beskæringsværktøjet direkte på billederne i Photoshop. Med dette værktøj kan du trække i de sorte, markerede hjørner eller i billedets sider, for at bestemme, hvordan du vil foretage beskæringen, og ved at holde pilen en smule ud fra et hjørne, kan du korrigere billedet, hvis det er nødvendigt. Du kan også bestemme størrelse og proportioner via menulinjen. En anden måde, hvorpå du kan beskære et billede, er ved at åbne en ny Photoshop-skabelon med det ønskede format. Derefter kan du trække billedet ind i Photoshop-skabelonen og derfra trække op eller ned, dvs. du kan ved hjælp af pilen beskære billedet ud fra et hjørne. Prøv dig frem for at finde den måde, der føles bedst for dig!



Image ID: masma64184. Rear view of gay couple hanging painting on wall at home.

Størrelse og opløsning
For at kunne anvende billeder i forskellige slutprodukter, såsom på papir, internettet, tablets, spil osv., kræves der forskellige konverteringer/justeringer. Billederne skal tilpasses til forskellige opløsninger, farverum, farvestyrker osv., for at du kan opnå den bedst mulige kvalitet og det bedst mulige budskab.

Det giver ikke mening at bruge et større billede end det, der kræves til slutproduktet. Billederne ser ikke bedre ud, fordi de har en større opløsning, de bliver blot tungere og optager mere plads. Nøjagtigt den størrelse, der er nødvendig, er den bedste. Benyt under ingen omstændigheder en størrelse, der er for lille. Hvis du gør det, kommer billederne til at se "grovkornede" ud, dvs. de kommer til at se ud, som om de er blevet ødelagt, blevet fordelt i forskellige lag, og de kommer til at se mærkelige ud.

Billedernes opløsning og størrelse er vigtig og med den tekniske udvikling, hvor f.eks. pc-skærmene bliver bedre, og billeder kan vises med en større detaljerigdom, stilles der krav om, at dine billeder skal have en høj teknisk kvalitet. Når du skal bruge et billede på internettet, er det udelukkende interessant, hvor stort billedet skal være i pixler i højden og bredden. En webside kan have et dynamisk vindue, hvor billederne kan indeholde flere pixler end vinduets størrelse, hvorfor billederne kan opnå en bedre kvalitet, som passer til skærmens kvalitet. Dette er også er en fordel, hvis du skal zoome ind på billederne, fordi billederne fortsat vil have en høj kvalitet. Opløsningen er kun interessant, når billederne bliver "fysiske", f.eks. når du udskriver dem.

Generelt plejer man at anvende en opløsning på ca. 300 ppi for billeder, der udskrives, og ca. 72 ppi for billeder på internettet. Men dette kan variere. For eksempel kan forskellige printtyper kræve forskellige opløsninger. Billederne skal tilpasses til forskellige typer raster og tætheden på rasteren, papirtype, om papirets overflade er bestrøget eller ubestrøget osv.



Image ID: masma67789. Smiling creative business people looking at computer monitor during meeting in office.

Billedets størrelse bestemmes også af motivet
Når du vælger billeder til brug på internettet, er det vigtigt, at du – udover størrelsen – tænker over motivets indhold. Små billeder med mange detaljer og linjer kan komme til at virke utydelige, hvilket kan gøre motivet sværere at forstå. Med et enklere og tydeligere indhold er det lettere at forstå billedernes budskab. Benyt af og til et "helikopterperspektiv", når du arbejder med billederne, og se på websiden eller et andet produkt i sin helhed.

Et billede med mange detaljer kræver en høj opløsning, mens billeder med få detaljer ofte kan udskrives med en betydeligt lavere opløsning. Store billeder, f.eks. på skilte til facader, skal ikke nødvendigvis printes med høj opløsning, fordi man ikke betragter disse billeder på nært hold.



Image ID: ets14585. One bigger and four smaller tins of paint.

Interpolation
Interpolation betyder, at man forstørrer billederne, dvs. øger antallet af pixler i højde og bredde. I Photoshop kan du gå til: Billede – Billedstørrelse, interpolere billederne og vælge indstillinger: Automatisk, Bi-kubisk (bløde overtoner) eller Nærmeste nabo (skarpe kanter) m.fl., for at interpolere, og for at dit motiv kan få så god en teknisk kvalitet som muligt. Forskellige motiver kan kræve forskellige indstillinger i forbindelse med interpolation.

I dag er det vældig godt at interpolere i Photoshop, men du skal sørge for at gennemse billederne bagefter for at kontrollere, at alt har fungeret korrekt. Det mest optimale er dog, at du fra begyndelsen har så stort et billede, som du har brug for til dit slutprodukt, så du ikke behøver at interpolere.



Image ID: masma66924. Smiling woman taking selfie with friends during dinner party in backyard

Hvidt og sort
Hvis du har en hvid baggrund eller en lys himmel på dit billede, kan du få en fornemmelse af, hvor friskt eller hvidt billedet er, ved at lægge billedet på en hvid baggrund. Så kan du se, hvor hvid din billedflade er, hvorefter du kan justere hvidheden. Det samme er tilfældet for sort: læg dit billede på en sort baggrund, så opdager du, hvor sort det er. Der er så mange nuancer af hvid og sort, at et billede med hvide områder let kan blive opfattet som gråligt og dermed se snavset ud. For at justere hvidheden kan du f.eks. gå til: Billede – Justeringer – Kurver. Når du ændrer det hvide i kurverne, har du godt styr på al anden information i billedet. Der er mange forskellige måder at ændre hvidheden på i Photoshop, og du skal finde den måde, der passer dig bedst.


Det er vigtigt at have det korrekte farverum
Farverummet er et område med en farvetolkning, der bl.a. anvendes i et farvesystem med henblik på at standardisere farverne, så en specifik farve kan angives. Der kræves f.eks. farverum i forbindelse med kommunikationen mellem fotograf og trykkeri, så fotografen med sikkerhed kan vide, at han/hun får den farve, som han/hun ønsker på billederne, når de trykkes. For at trykkeriet kan printe dine billede korrekt, skal de ligge i farvesystemet CMYK med henblik på firfarvetryk. Derudover kan du oprette en karakterkurve, en "ICC-profil", til præcis den trykkemaskine, printer eller skærm, som dit billede skal vises på.

RETNINGSLINJER
Rektangulært billede på 100 MB (ca: 7250 x 4833 px) er tilstrækkeligt til ca:
178 x 127 cm 100 ppi
89 x 64 cm 200 ppi
59 x 42 cm 300 ppi
44 x 32 cm 400 ppi

Kvadratisk billede på 125 MB (ca: 6610 x 6610 px) er tilstrækkeligt til ca:
168 x 168 cm 100 ppi
84 x 84 cm 200 ppi
56 x 56 cm 300 ppi
42 x 42 cm 400 ppi

HD-format, skærm (f.eks. tunge pc-spil):
1920 x 1080 px (kan også være 1280) ca: 6–7 MB

Opløsning for forskellige slutprodukter ca:
100 ppi facadeskilt, store facadebilleder
200 ppi avis
300 ppi magasiner og brochurer osv.
400 ppi kunsttryk



Image ID: masma66225. Creative businessman sitting with arms raised seen through glass in office.
Læs mere fra Johnér, her.