close
Nu bliver det ren flowerpower!
Endelig er det sommer, og hvad hører mere til sommeren end blomster? Som man elsker, når de springer ud om foråret og får alt til at dufte så vidunderligt. For ikke at tale om den fryd for øjet, de bibringer, og alle følelserne af velbehag. Man må ganske enkelt aldrig undervurdere en blomst, og derfor har vi valgt at tilegne denne artikel til naturens "billede-godbid": blomsten.

På vanlig måde har vi fundet frem til oplysninger om, hvordan du bliver en bedre billedkommunikator sammen med vores eminente semiotiker Karin Sandelin på Kantar Sifo. Vi undersøger, hvilke signaler disse herlige blomster signalerer. Nyd vores farverige artikel!

ima104493 A still life with different kinds of flowers
Mange tænker måske ikke over det, men blomster formidler stærke symbolske kulturværdier. Derfor kan de signalere mange forskellige ting. Man taler ofte om "blomsternes sprog" – hvordan antallet af blomster, deres art og farverne i en buket formidler et budskab. Semiotik handler derimod om de betydninger, vi sammen skaber kulturelt. Her giver vi dig to eksempler!
culis09b5v7o A person holding a red rose
Den røde rose
Den røde roses symbolik sættes ofte i forbindelse med politik, men den er også bærer af andre betydninger – både via den måde, den fremstår på, og måden vi anvender den på. For eksempel sættes den også i forbindelse med romantiske iscenesættelser, lykønskninger og højtidelige indretninger. Men rosens hårde stilk, spidse torne, tunge duft og sammenpressede blade signalerer også alvor, tyngde, højtidelighed, selvsikkerhed og urokkelighed.
scandinav_wfpf A flower bouquet with summer flowers
Fine sommerblomster
For eksempel er hvid okseøje og blåklokker bærere af helt andre betydninger. De er mere flygtige – fine og skrøbelige i deres form. Duften får os til at mindes skoleafslutninger og ferier, og hvordan du på bare tæer bøjede dig ned og plukkede blomster med hånden, samlede dem i din favn og bandt kranse med vilde blomster. Du finder dem i vejkanterne, på markerne om sommeren og lige i nærheden som en del af din hverdag, men samtidig i en tid, der forbindes med optimisme og glæde – den dejlige sommer.
Udtrykket påvirkes naturligvis også af, hvordan blomsterne arrangeres. Et eksempel på et arrangement er den japanske "Ikebana" „ kunsten at finde skønhed i den perfekte mangel på perfektion, som signalerer minimalisme og præcision. Mængder af vilde, udsprungne blomster, uregerlige og strittende, formidler i stedet en autentisk og naturlig følelse via arrangementet.

Historisk set har de stærkt metaforiske blomster symboliseret forskellige politiske partier, men på det sidste har trenden været at udskifte den sky og jordnære blomst med mere stringente og stiliserede grafiske elementer. Denne trend med kræsen og "pæn" minimalisme og stilisering af logotyper i almindelighed er et tegn, som viser varemærkernes selvfølgelige eksistens i vores hverdag. Men dette resulterer samtidig i et fravær af stærke metaforer, f.eks. blomsterne, som medfører en overflod af kulturelle betydninger og vurderinger. Når de benyttes på den rigtige måde, udvikler de din kommunikation og dit varemærkes identitet via emotionelle værdier, som for eksempel traditionel, moderne, stærk, venlig, åben og korrekt.

Afhængigt af hvad du vil sige, kan du udnytte valget af blomster og deres form til at forstærke dit budskab. Klik ind på vores website, og find de blomsterbilleder, der passer til dit budskab!

Tak til Karin Sandelin på Kantar Sifo for samarbejdet i forbindelse med denne artikel.