Det er stadig den helt store udfordring at nå dine modtagere i indboksen
Men e-mails er bare den digitale kanal, der skaber størst ROI (return on investment) for dem, der anvender deres data og værktøjer rigtigt. Hvad er de seneste trends indenfor e-mailmarkedsføring, og hvordan kan god design øge effekten af dit nyhedsbrev?
Vi søgte svarene hos Tim Hansson, grafisk formgiver og ekspert på design af e-mailudsendelser hos APSIS. Flere end 6.000 kunder rundt omkring i verden anvender APSIS nyhedsbrevsværktøj for at sende en mio e-mails hver time, døgnet rundt. I vores interview får du flere hands-on tips af Tim, som du kan begynde at arbejde med allerede i dag.
Hej Tim! Hvordan har det digitale nyhedsbrev det som markedsføringskanal hér i år 2015?
– Nyhedsbrevet er en trofast tjener, som stadig har en høj relevans. Rigtigt anvendt kan nyhedsbrevet forbedre kundeloyaliteten, øge omsætningen og styrke brandet. Der er meget at vinde! At have et mobiloptimeret design er noget, vi anbefaler meget stærkt.


Hvorfor er det så vigtigt med mobiloptimeret design?

– Vi lever med vores mobiler døgnet rundt og tjekker e-mails på mobilen flere gange hver dag. Og først og fremmest i kategorien business-to-consumer er åbningsraten for nyhedsbreve og konverteringsgraden på mobilen høje. I business-to-business ser vi derimod, at man ofte åbner samme nyhedsbrev først på mobilen og senere på computeren.
Hvad findes der af visuelle trends indenfor e-mailmarkedsføring lige nu?
– Vi ser fladt design overalt. Som mange sikkert allerede ved, så betyder det et minimalistisk og enkelt design, hvor man fjerner al fornemmelse af dybde og al overflødig dekoration. Istedet sætter man fokus på typografi, former og farver. Nu har vi haft fladt design så tilpas længe, at der begynder at vokse en 2.0 version frem.

– Med det følger også anvendelsen af "white space", dvs. rigeligt med luft mellem hvert element. Det passer perfekt til e-mailmarkedsføring, fordi "white space" giver enkelthed og tydelighed. Vi læser ikke digitale tekster direkte, men vi scanner dem og leder efter de vigtige punkter.
Hvilken rolle spiller billeder i nyhedsbreve, synes du?

– Billeder bliver vigtigere og vigtigere - og er en exceptionel effektiv måde at formidle et budskab og en følelse med. Kvalitative billeder skaber engagement og en positiv brugsoplevelse. Med billeder bliver det lettere at tage en tekst til sig og skabe overblik over et indhold. Det er ingen tilfældighed, at Instagram og Pinterest vokser så hurtigt.
Ser du nogle specielle billedtrends lige i øjeblikket?
– De sociale medier har lært os at scanne istedet for at læse en tekst, og på samme måde skaber de sociale medier influens, så afslappede billeder med mennesker, der føles "socialt medie"-agtige, er vældig gangbare.

– En anden trend er, at man anvender billeder til at beskrive rene fakta. Fx en tøjforretning med 20% rabat, som kommunikerer det ved at vise et billede, hvor tøjbunker er formet som tallene 20 og tegnet %. Og så tænker jeg også på brugen af gif som en tredje trend. Altså animerede stilbilleder, der skaber en bevægelse.

Mange flere har retinaskærme i dag. Hvad er det - og hvordan påvirker det brugen af det digitale billede?
– En retinaskærm har en højere pixeltæthed end andre skærme, så billederne gengives med en enorm skarp- og klarhed. Det betyder, at billederne er nødt til at være dobbelt så store for ikke at fremstå som uskarpe på en retinaskærm.

– Retina findes på de fleste smartphones og også på flere og flere computerskærme. Det bliver en balancegang mellem at have tilstrækkeligt store billeder, for at de skal se gode ud, samtidig som vi ikke vil have for store billeder, der er for tunge. En tommelfingerregel er, at et billede aldrig må være større end 400-500 kb.
Hvilke råd giver du til den, som gerne øge effekten af sine udsendelser?

– Først og fremmest skaffe et mobiloptimeret design - og landingssiden, hvor man vil lede kunden hen, skal helst også være mobiloptimeret. Du får også altid god effekt af at bruge tid på typografien. Lidt af hængig af hvilken font str. du bruger! Men vores generelle anbefaling er at anvenda 16 pixels. Og husk endelig at skabe tydelige knapper, som gør det muligt at trykke på mobilen: En finger er nemlig 46 pixels bred.

– Herefter gælder det om at være hård i sin prioritering af nyhedsbrevets indhold. Fjern det overflødige og arbejd meget med billederne. Og til slut, gør dig umage for at finde en sælgende overskrift til titlen. 35% af åbningerne styres kun af det, der står i titlen. Har du mulighed for at teste forskellige titler på et mindre segment inden udsendelsen til din adresseliste, så gør det.
Ingredienserne i en rigtig dårlig e-mailudsendelse iflg. Tim Hansson
• Nyhedsbrevet mangler et tydeligt formål.

• Det er utydeligt, hvad man ønsker, at læseren skal gøre, fordi brevet mangler klare call-to-actions og knapper.

• Dårlig typografi, som gør brevet svært at læse - og for små knapper.

• Man har ikke prioriteret indholdet, så nyhedsbrevet indeholder for mange emner, og det vigtigeste står ikke øverst.

• Billederne er ikke klikbare.

• Nyhedsbrevet har irrelevant indhold for læseren.

• Du har ikke læserens tilladelse til at sende e-mailen.
5 spørgsmål, der hjælper dig til at få succes med dit nyhedsbrev
• Hvem sender du til?

• Hvorfor sender du det her nyhedsbrev?

• Hvad ønsker du, at læseren skal gøre?

• Hvornår er det passende at maile det?

• Hvor vil modtageren være, når han eller hun læser det sendte?
Tippet
5 grunde til at følge os på Instagram
Nu er vi på Instagram som johnerimages. Og vi vil gerne møde dig der!

• Du får et flow af inspirerende billeder, som måske ikke altid er de billeder, som er lette selv at finde.

• Vores konto bliver nu og da kidnappet af vores fotografer, så du får flere perspektiver på fotografi end bare vores.

• Du kan følge med i livet bagved kulisserne på et billedbureau. Vi lover, at det er meget mere spændende og sjovt, end du lige går og tror.

• Vi vil have konkurrencer, hvor du kan vinde fine billeder fra vores topfotografer.

• Du kan se og blive inspireret af, hvordan Johnérbillederne bliver anvendt af andre kunder. Og måske har du selv nogle johnér kundecasebilleder, som du vil dele med os?
Vi ses på Instagram!
Happy Halloween!
Var god vänta...