Hvad siger du egentlig med dine billeder?
Du ved det allerede, selvom du måske ikke altid tænker på det – i vores kultur aflæser vi billederne fra venstre mod højre. Men hvorfor er det så vigtig viden? Dette får du at vide i vores Semiotikskole. Velkommen til del 1 i Semiotikskolen!
Vi har mødt Karin Sandelin, erfaren semiotiker på TNS Sifo, Sveriges største markedsinstitut. Hun fortæller, at resultatet af, at vi aflæser billeder fra venstre, betyder, at den mest positive bevægelse i et billede er nogen (eller noget), der bevæger sig fra venstre mod højre, og opad som i det øverste billede. Dette signalerer ambition, energi og fremgang. Det er et faktum, at vi har set dette fænomen helt tilbage fra renæssancen, hvor englene i kunsten altid kommer ind fra venstre. Det omvendte, når nogen eller noget bevæger sig fra højre mod venstre, opfattes som tegn på tilbagegang. Alt det hér er eksempler på den videnskab, der kaldes 'semiotik'.

Karin Sandelin arbejder med semiotiske analyser og anbefalinger til kunder indenfor en mængde branscher, alt fra bil- og madindustrien til regering og Sveriges riksdag. Semiotik er videnskaben om tegn og symboler, og om hvordan vi tolker dem.
Derfor er semiotik vigtig i din kommunikation
Alt omkring os er opbygget af tegn, der betyder noget for os. Men vi er som oftest ikke klar over, hvordan disse tegn fungerer, eller hvordan de påvirker vores adfærd.

For at forstå vores omverden, tolker vi dem ud fra de værdier og normer, som findes i den kultur, vi lever i. Semotiske analyser er en metode til at identificere og afkode, hvad vi bevidst eller ubevidst udtrykker i de forskellige sammenhænge.
Et billede repræsenterer noget mere end det, som det afbilleder, og en semiotiker kan forklare, hvorfor et billede bliver opfattet på en bestemt måde, og hvorfor det vækker visse følelser.

– Følelser styrer vores beslutninger. Og en konsekvent udført positioneringsstrategi, der bygger på skarp indsigt om følelsesmæssige drivkræfter, som driver den valgte position, er stadig en uudnyttet kraft i markedsføring, siger Karin Sandelin.

På TNS Sifo anvender de en model, der hedder NeedScope. Den beskriver seks følelsesmæssige arketyper, som både kan anvendes på en målgruppes følelsesmæssige drivkræfter såvel som på de værdier, brandet skal kommunikere. Ved at anvende det symbolske sprog for hver arketype, kan de forskellige brands opbygge en stærk og differentieret position udelukkende baseret på følelser.
Arketyper og deres følelsesmæssige drivkræfter
Hvordan udtrykker man de forskellige emotionelle drivkræfters billede?
De stærke brands i modellen herover har en kraftfuld og tydelig position.

– Et eksempel på et tydeligt brand er IKEA. Deres position er inkluderende og har en stærk vi-følelse. I billederne kommunikerer de det ved at vise både uredte senge og brødkrummer på bordene. Det er autentisk og forankret i den virkelige verden, som er særlig mærkbar i deres reklamefilm, siger Karin Sandelin.

Har du allerede en klar vision for, hvilke følelser et brand skal forbindes med? Forsøg at placere mærkevaren i nogle af arketyperne i modellen herover. Så bliver det lettere at få billedsproget til at trække i samme retning i overensstemmelse med disse tips:
Har du redan en tydlig målbild för vilka känslor varumärket ska förknippas med? Försök placera varumärket i någon av arketyperna i modellen ovan. Då blir det enklare att få bildspråket att dra åt samma håll i enlighet med tipsen här:
Introvert
• Stille og roligt
• Forudsigeligt
• Minimalisme - få ting i billedet
• Få visuelle udråbstegn
• Kølige farver, kolde blåskalaer, jordfarver
Extrovert
• Fart og gang i den - livet er godt
• Maximalisme: mange ting, farver og former
• Dynamik, hvirvlende bevægelser
• Varme farver
• Uventede farvekombinationer som fx orange og lilla
We-oriented
Mamma och barn.
• Åbent, imødekommende portræt
• Mennesker på samtaleafstand
• Sollys
• Levende baggrund
• Aktivitet og bevægelse
• Samvær og fællesskab
Ego-oriented
• Afstand til objektet
• Billeder som markerer afstanden
• Mennesker ser forbi kameraet
• Lukket kropssprog
• Symmetri, gentagelse
• Tydelig central figur
Gå ikke glip af fortsættelsen
Karin Sandelin vil komme med del 2 af Semiotikskolen den 14. April 2015. Dér får du disse informationer:
- Hvor skal du begynde, hvis du ønsker at overskue din billedkommunikation fra et semiotisk perspektiv?
- Hvor mange forskellige typer af portrætter passer ind i modellen over arketyperne?
- Hvilke er de tre almindeligste fejl, du begår i din visuelle kommunikation?
TIPS!
Velkommen til vores kom-i-gang-side på nettet!
Det er let at købe billeder hos os, men for dig – som ikke er så vant til at agere billedkøber – har vi nu samlet nyttig information på denne side.
Besøg vores Kom-i-gang-side
AKTUELLE Nyankomne
Det strømmer ind med nye billeder fra vores fotografer – og ved du, hvad der er det bedste? Jo, det er, at ingen andre har nået at anvende dem. Hvilket billede vælger du?

Du vil altid finde det nyeste materiale via linket "nye billeder" ved siden af søgefeltet næsten øverst oppe på denne side. Det er en fantastisk måde at komme i gang med en billedsøgning, hvis du ikke helt præcist ved, hvad du leder efter.
Brysselkål.
Cockpit.
Vent venligst lidt...