Fler filter
billeder
close
Lad billedet gøre jobbet i de sociale medier!
Benke Carlsson, vicedirektør på det svenske kommunikationsbureau Publik og ekspert i sociale medier lærer dig, hvordan du starter.
Hvorfor skal man anvende billeder i de sociale medier?
– Fordi de gode billeder brager igennem mængden af informationer på en helt anden måde, end teksterne gør. Der findes mængder af statistik, der viser, at et billede på Facebook og Twitter betyder interesse og trafik. Vi lever i en vældig visuel tid, og mennesker elsker at se på billeder. Så ønsker man fremgang på de sociale medier, bør man arbejde virkelig gennemtænkt med sin billedkommunikation. Måske til og med lade billederne "tage føringen", hvilket kan være lidt uvant for kommunikatører, der ofte kommer fra en teksttung verden. Det, som man vinder, kan være et endnu stærkere varemærke, flere leads og øget synlighed i samtlige digitale kanaler. Jeg oplever det som, at billederne har en stor betydning i disse sammenhænge, hvor valutaen består af relationer og anbefalinger.
Hvilke typer billeder passer generelt til de sociale medier?

– Et godt billede fortæller en historie. Det gælder i alle medier. Men et dobbelt billede er tit mærkeligt, sjovt eller rører på det personlige plan. Vi søger billeder, som mennesker kan tage til sig, og som er gode til at blive delt med andre. Det kan være en udfordring for virksomhederne. Mange af de billeder, vi er vant til at offentliggøre i kundemagasiner, på websides, i pressemeddelelser og årsrapporter, er ofte for kontoragtige og planlagte. De værste er genrebillederne af dårlig kvalitet - og som vi tilsyneladende bliver ved med at anvende.

– Jeg tror, at man skal vove at være meget mere personlig og give slip på det kedelige, seriøse og oversælgende. Dramaten - som er Sveriges nationale teaterscene - har fx satset med "bag om kulisserne-information". Og det er et godt eksempel på smart og gennemtænkt Instagram og en sjov anvendelse af billeder, der rører. De har et tydeligt mål og gennemfører satsningen på en konsekvent måde. Se med hér: www.dramatenplay.se/bakom-kulisserna/
Hvordan skal man tænke?
- Man skal tænke sådan her:
1. Hvilke billeder tegner vores virksomhed set fra vores publikums perspektiv? Kan vi byde på noget, som giver vores kunder nytte - noget som betyder, de bliver gladere eller lidt klogere?

2. Hvilke billeder er interessante for vores publikum? Kan vi dele eller kopiere andres materiale for at vise, at vi holder af vores forretning og tager kundernes spørgsmål seriøse? Det er ikke alt, som absolut behøver at komme fra os selv.

3. Hvad ville du selv dele? Hop ud af din virksomhedsuniform og tænk igennem, hvad der lokker dig til at kommentere og dele indhold? Hvilke billeder får dig fx til at vælge et bestemt rejsemål fremfor et andet?
Er der forskel på, hvordan man bør anvende billeder i de forskellige medier: Facebook, Instagram og Pinterest?

– Som udgangspunkt er det det samme. Et rigtigt godt billede gør arbejdet. Forskellen er, hvem der er publikum, hvordan de anvender de forskellige kanaler og så en del andre forudsætninger, som det er godt at kende til. Det meste lærer man hurtigt, men hjemmearbejdet man bør gøre er at forstå sit publikum og have kontakten med dem. Sælger du ting og vil bruge billeder, bør du have styr på deres købsadfærd. Hvor findes de, hvad tricker dem, og hvad har de brug for i processen for at vælge jer? Sociale medier som Facebook tilbyder muligheder for at teste billedernes gennemslagskraft. Således kan du optimere dit visuelle indhold trinvist. Jeg vil endda også slå et slag for billedbloggen for at kunne skabe et mere kontrolleret udseende og et sted, hvor man kan udbrede sig noget mere.
Hvad indebærer storytelling vha et billede i sociale medier?

– Det indebærer, at du stoler på billedets berettigelse, og at det udgår fra historien i stedet for at tænke "det ville være sejt med et billede lige hér". Og her findes der mængder af muligheder på de sociale medier, fordi publikum er derude. Det er relativt enkelt og billigt at publicere og distribuere billeder. Og for dem, som vil og orker at engagere sig i "samtalen", er der meget at vinde.

– Hvorfor ikke arbejde med flere billeder, serier eller temaer? Og fokusere på dramaturgien og vove at afspejle kontraster og det, som gør tingene spændende. På den måde er billeder så fantastiske til at løfte mennesket frem. Vi ser, hvem de er, hvad de gør, og hvad de mener. Netop hér synes jeg, at mange har meget til gode på de sociale medier. Det er som regel lidt for stift og kedeligt. Men lige så vigtigt er det at lytte til andres betragtninger om jer og jeres branche. Brug dem, spred dem og skab jeres egne billedhistorier.

Kan du give flere eksempler på virksomheder, som du synes har succes i deres billedstrategi i de sociale medier? Og hvorfor?

– Jeg kan fx godt lide det, som 'Læger uden grænser' gør. De vil via personlige fortællinger både vise, hvad de gør, og hvad der er årsager til de humanitære kriser. Hér er det ikke kvaliteten, men indholdet der er det vigtigste. Jeg synes også, at det svenske forsikringsselskab IF gør et godt arbejde - senest med den virale film, hvor man byder på viden fx om, hvordan du pakker en rejsetaske (her finder du filmen). WWF er også i en klasse for sig selv. De er virkelig fremgangsrige og har et klart og godt mål, der passer til de sociale medier, men fremgangsmåden bygger altså også på en velgennemtænkt analyse af data og adfærd.
Benke Carlssons bedste tips:
• Tænk i billeder fra begyndelsen. Alt for mange idéer strander på, at vi ikke når at få det rigtige materiale frem til tiden. Lad derfor aldrig de sociale medier komme sidst i køen.

• Glem ikke billeder, der rører. Hvorfor ikke teste ved at interviewe, skabe invitationer, instruktioner og lanceringer med billeder, der rører? Test det gerne på jeres næste Pressemeddelelse. Og undgå et kamera på stativ længst tilbage i lokalet med ulden lydoptagelse fx under konferencerne.
• Invitér. Byd på viden og idéer. Indbyd andre til at være med. Udvis omsorg ved at deltage i 'samtalen'.

• Hav styr på dit publikum. Tænk over hvad de ønsker. Spekulér på, hvad de ikke vil have. Og hvorfor ikke samle disse tanker i en billedpolitik?

• Test det uventede eller det, som er anderledes. Går det an at vise noget, som kun de få kender til? Trends, tips eller tricks til alt det, man ikke har tænkt på?

• Se hvordan de professionelle gør det. Hvorfor ikke lade sig inspirere af dem, som virkelig er lykkedes? Hvad er det, der har gjort Humans of New York så succesrige (Humans of New York begyndte som en fotoblog med portrætter og historier om mennesker i New York. I dag har Human of New Yorks 9,3 mio followers på Facebook og har modtaget mængder af priser. Besøg deres hjemmeside hér!)

• Hav et budget. De gode billeder koster. Nu og da er det nødvendigt med en illustration. Og nogle gang et rigtigt professionelt filmklip. Lad dig ikke forføre af, at det dér med de sociale medier altid giver jer gratis billeder - hele tiden.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Benke Carlsson er vicedirektør på det svenske kommunikationsbureau "Publik" og er også flittig foredragsholder i emnet "bild i sociala medier" - www.publik.se.
KRONIK Memes er perfekt til at kommunikere med unge i de sociale medier
Der findes få grupper, som skræmmer kommunikatører så meget som de grupper, der er yngre end dem selv. Lige nu er memes hot, så vi bad Elin Amberg, social medieanalytiker på det svenske Wunderman og konsulent hos Microsoft, brede sagen ud for os. Hvad er memes, og hvad skal vi bruge dem til?
"For mange er begrebet meme ét stort spørgsmålstegn - for andre er begrebet måske først og fremmest synonymt med et sjovt billede, der inkluderer en tilhørende tekst. Meme er - som mange andre internetbegreber - hentet fra engelsk. Selve udtrykket, som oprindelig betyder spredning af kulturel informatione, blev opfundet af professor Richard Dawkins.

I begrebets nye form, som internetfænomen, baserer indholdet sig på en oprindelse - som regel et billede - der forandrer sin betydning sædvanligvist vha en tilhørende tekst. Eller lidt forenklet sagt: Et billede med et twist.

Et af de mere kendte eksempler på memes kaldes for "Doge" og forestiller en asiatisk spids - en hund - med tilhørende tekst forkert stavet på engelsk. Det var det billedsprog, som Sveriges største, kollektive trafikselskab SL og deres reklamebureau DDB fornyligt postede i deres reklame for SL's sommerkort. Kampagnen prydede Stockholms bill boards i løbet af sommeren og fik megen opmærksomhed. Dels fordi mange syntes, at det var et sejt begreb, men kampagnen blev også kritiseret af mange udenfor målgruppen, fordi de enten ikke forstod den eller fordi de syntes, at stavningen på engelsk var forkert og derfor var et bevis på dårligt sprogbrug.

SL's meme-inspirerede reklame var rettet mod de 20-årige og er derfor et godt eksempel på, hvordan man kan effektivisere et reklamebudskab blot ved at tilpasse en nutidig indpakning til målgruppen. Det er også et godt eksempel på, hvordan viden om en målgruppe kan anvendes til at gøre tingene på den rigtige måde.

Mennesker op til 25 år er langt mere aktive på de sociale medier end ældre generationer. Det har mange undersøgelser vist. De er også mere aktive på nettet via mobilen, hvilket skaber helt andre forudsætninger for kommunikationen.

Når skærmstørrelsen er begrænset, er memes et effektivt redskab for hurtigt at nå frem med sit budskab på en mindre flade. Det er ikke så mærkeligt, at memes er blevet så populært et internetfænomen: Det er et synligt format, som på en enkel måde bærer budskabet frem i præcis den indpakning, som målgruppen er vant til.

Men populærkulturens normer er ikke bare kompromisløse. De stiller snarere dobbelt så store krav til virksomhederne, der forsøger at holde trit med deres målgruppe. Dels kræver det en stilistisk forandring, men også en juridisk måde at forholde sig på. Når man skal nå sit publikum via det digitale rum, hvor den hurtige udvikling skaber en anden identitet og frem for alt et andet sprog, er der behov for en mere smidig konceptudvikling.

En af de største udfordringer er at følge et billedsprog, som målgruppen kan identificere sig med - men uden at bryde ophavsretten. Indenfor netkulturen er det helt almindeligt at privatpersoner "genbruger" et originalbillede ved at lægge sin egen tekst på eller ved at ændre billedet en lille smule. Men denne måde at bruge billeder på er faktisk ikke forenelig med ophavsretten.

Der findes i stedet for to mere korrekte alternativer, man kan gøre brug af. Dels kan nye memes produceres ved at lade sig inspirere af et velkendt fænomen - men uden at kopiere originalerne. Det er fx okay at tage hovedkomponenterne ud, nemlig Shiba, som er hunderacen, og så den forkerte måde at stave det engelske på og således skabe sin egen meme, der følger mønstret, men som er inden for rammerne af god forretningsetik. En anden måde er selvfølgelig at skabe sine helt egne ved at kombinere andre billeder og tekst på en sjov måde. Memes handler trods alt bare om at tage noget let genkendeligt og give det et nyt twist."

Af Elin Amberg
Mængder af kontormus!
Der er ikke meget, som vores kunder har efterspurgt så meget som vores business billeder. Vi har derfor bedt nogle af vores bedste fotografer om at tage sig af emnet, og hér er resultatet: Lige nu venter der dig ca. 500 nye billeder fra arbejdslivet - og der er flere på vej! Klik bare på ét af billederne, så kommer du frem til alle de nye.