close
BLIV EN MESTER PÅ MESSER Vi giver dig alle insider tips!
Pehr Hante er assisterende projektleder på Hem & Villamässan på Stockholmsmässan og kan fortælle os, hvad der ligger til grund for en succesrig messedeltagelse.
Hvilke råd har du til den, som lige nu overvejer at deltage på en messe?

– Det absolut vigtigste er, at man formulerer målet med deltagelsen på messen. Det er basis for det hele. Målet skal først være tydeligt, før du kan gå videre med planlægningen. Man skaber jo heller ikke dekorationer og kulisser, før skuespiller er skrevet.

Hvis vi tænker, at målet er defineret, og det er på tide at skabe en stand - hvad synes du så er vigtigt at tænke på?

– Mange er ikke klar over, hvor ualmindelig kort tid man har til at fange publikums interesse. Du har kun ca. tre sekunder! Det er den tid, det tager for en person at se standen på afstand, til den er passeret eller forhåbentlig stoppet op ved. Derfor er det afgørende, at standen er unik og signalerer et enkelt og tydeligt budskab.
Men hvordan skaber man en stand, som skiller sig ud?
– Arbejd med standens farve, form, højde og bredde - og hold dig gerne til ét tema eller skab en rød tråd, som hjælper dig til at få budskabet frem. Messen har ofte et tema i forvejen, som du kan udnytte - eller også skaber du det selv. Det er vigtigt hele tiden at have i baghovedet, hvad du vil formidle.
Har du nogle kneb, når det gælder om at skabe trafik til ens messestand?

– Det er en god idé at satse på markedsføring via forskellige kanaler inden messen. Indbyd kunder til messen og din stand, send fribilletter i forvejen og skab reklame for din deltagelse på sociale medier, webside, e-mails og flyers. Vi har jo også messeaviser, hvor man kan få en annonce med eller forsøg fx også at skabe så megen interesse hos redaktionen på messeavisen, at de skriver en artikel om din virksomhed.

Mange har aktiviteter og giveaways på deres stande. Hvad er din erfaring med det?

– Aktiviteter synes jeg er en god måde at bruge for at trække gæster til standen. Aktiviteter tiltrækker folk, og gæster tiltrækker som regel flere gæster. Giveaways er jeg lidt mere usikker på. Udstillere har nu og da en lidt dårlig fantasi med deres nøgleringe og reflekser. En god giveaway skal tilføre merværdi for modtageren og fortælle noget om din virksomhed.
Hvad synes du, man skal tænke over vedrørende de budskaber, du vil formidle på messen?
– Ofte har udstillere alt for mange budskaber. Det bliver bare alt for uklart, så gå tilbage til start, dvs.: Hvad er målsætningen for din deltagelse på messen? Sortér i alt det du vil sige, og når du tror, at du har været skarp, så vær endnu skarpere.
Du, som arbejder så meget med messer, ser du, at udstillerne gentager deres fejl?

– Det er en helt almindelig misforståelse ikke at arbejde med lyssætningen. Det gør bare så utrolig stor forskel, hvis man anvender mere end blot standard spotlights. Og fordi der er så ganske få, som tænker på dette, så vil en god lyssætning på din stand hurtigt få den til at skille sig ud. Sæt lys på skilte - og brug lyset til at skabe en særlig stemning i standen.

– En anden almindelig misforståelse er selve måden, man optræder på i standen. Jeg har set mange eksempler, hvor personalet står dybt optaget af deres mobil eller med en laptop i stedet for at virke indbydende og aktive. Du skal aktivt turde byde gæsterne ind i din stand!

Når messen er slut, hvad skal man så tænke på?

– I tiden efter messen handler det om to ting: Evaluering og opfølgning. Hvorfor gik det, som det gik? Nåede vi målsætningen med messen? Og hvad kan vi evt. gøre bedre?

– Opfølgningen af leads og e-mailadresser er yderligere en chance for at skille sig ud og gøre et varigt indtryk. Det er utrolig vigtigt med hurtig tilbagemelding ved en fin e-mail el. lign. Husk at de aktiviteter, som du vælger, skal hænge sammen med målet for jeres messedeltagelse.

Afslutningsvis og for at samle sammen på det hele: Dine 3 bedste tips for en messedeltagelse?

– Beslut først hvad målsætningen er med messen. Gør brug af tydelige budskaber og gør noget ud af belysningen i standen!
"Tricket"
Tag én med hen til din stand, som ikke er ansat i din virksomhed. Bed denne person kigge på standen i tre sekunder. Herefter beder du personen svare på:

• Hvilken virksomhed tegner denne stand?

• Hvad sælger virksomheden eller hvad vil man formidle?

• Hvorfor skal du besøge standen?


Svarer personen forkert på et eller flere af spørgsmålene, så er det et tydeligt tegn på, at der er noget i standens udformning, der kan gøres bedre, således at I kan kommunikere langt mere effektivt.
Sådan udformer du standen
Din målsætning med messen, og det budskab du vil formidle, skal ligge til grund for udformningen af standen og dit messemateriale. Arbejd med alle sanserne og rør gæsterne følelsesmæssigt.

Brug højden, hvor du kan, ved at bygge vægge op på 3-4 m i stedet for standardmålene 2,5 m. En let måde at skille sig ud på. Glem ikke at arbejde med lyssætningen.

Det grafiske materiale i standen skal være tydeligt og have få budskaber. Tænk på tekstens læsbarhed og placér ikke skilte dér, hvor gæsterne kan skygge for teksten.

Mange anvender fotostater lige nu. Hér er det vigtigt at vælge et roligt billede, hvis du vil lægge tekst henover det.

Vær også opmærksom på, at der ikke står noget fysisk i vejen, som forhindrer gæsten i at gå ind på standen. Ønsker du fx en stenmur, så placér den ikke foran standen, men langs med væggene.

Har du vægge i standen, så lad roll-ups'en blive derhjemme. Brug hellere skilte, som du hænger på væggene i stedet.

Og udnyt gulvet! Brug fx gerne et anderledes tæppe eller fotoklistermærker.
SÅDAN GJORDE VI Opgave: Skab en tillokkende Johnér-stand
Tekstforfatter Maria Lindberg Howard og AD Michael Wall fra Stockholm fortæller om det kreative arbejde ved at skabe en genanvendelig og indbydende stand for Johnér.
Hvordan så opgaven ud, og hvordan blev I briefet? 
I løbet af året skal opdragsgiveren optræde på et antal messer, som alle er fagmesser - men med lidt forskellig indretning. Standen skal passe ind i forskellige typer messemiljøer (messehaller, kongressale m.m.) og tiltale mennesker fra vidt forskellige brancher. Herudover skal standen være let at tilpasse størrelsesmæssigt.
Hvad vil I formidle med standen, og hvilke tanker gjorde I jer under idéarbejdet?

På messer har man lidt tid til at få gæsterne til at standse op og blive nysgerrige på indholdet. Så da opdragsgiveren sælger noget så abstrakt som billeder - og de fleste messegæster er uvante billedindkøbere - fandt vi straks ud af, at vi ville formidle en følelse og ikke et købsbudskab. Følelser er lynhurtige, men man husker dem ofte i lang tid bagefter.
Hvordan kom selve standen til at se ud og hvorfor?
Standen består af tre roll-ups, et bord og to stole samt et grønt tæppe. To roll-ups viser nærbilleder af syrenbuske i fuld blomst, og den tredje viser et bord i en syrenlund, hvor der er dækket op med et sommermåltid. Tanken er, at vi fuldender det med plaider, puder, saft, boller og andre sommerlige rekvisitter, som passer til typen af gæster på den aktuelle messe. Fuglesang, læskende hindbærsaft og duften af nybagte kanelboller er andre faktorer, som skaber trivsel og en positiv kobling til udstillervirksomheden.
Hvad tænkte I vedrørende billedsproget og valget af billederne?

Tanken er, at standen skal være et roligt indslag i et miljø, hvor tempoet ellers let kan blive stresset. Den skal få gæsterne til at gå langsommere og lokke dem til at slå sig ned i "haven". Vi har jo alle minder fra vores barndoms somre, og for personalet er standens udseende i sig selv "a conversation piece", som gør det lettere at starte en samtale med gæsterne.
Hvad synes I er de tre vigtigste ting inden en messedeltagelse?
Hvad synes I er de tre vigtigste ting inden en messedeltagelse? Vurdér standens plads i messehallen og tilpas den derefter. Den stand, vi har skabt, er let at forandre i størrelse og indhold.

Tænk også igennem hvad gæsterne skal synes, føle og gøre, når de besøger standen. Og sørg for at de får noget med sig, som betyder, at de vil huske jeres stand. Bare at uddele brochurer eller andre tryksager er sjældent nok. Så hellere en giveaway, der er koblet til noget, de så på standen – noget som også betyder, at opfølgningen føles enkel og naturlig.

Tips - køb på nettet til en lavere pris!
Helt frem til slutningen af maj får du 25% lavere priser, hvis du bestiller dine billeder i vores online-butik.
Benyt kampagnekoden MESSE, når du lægger billeder i kundevognen, så trækker vi automatisk 25% fra prisen. Selvfølgelig gælder rabatten til al slags brug - ikke bare til messer!
PS! Rabatten kan ikke kombineres med andre aftaler eller tilbud.
Velkommen ind i den største, skandinaviske billedbank!
Herunder ser du nogle af de herlige sommerbilleder, som vores screensaver lige er blevet opdateret med.
Download endelig vores nye screensaver, hvis du ikke allerede har gjort det. Den er gratis at hente ned og byder på smukke billeder, når din computer hviler sig - samtidig er den også en praktisk kalender!

Download Johnér pauseskærm:

Mac > Mac OS 10.8 (or newer)

Mac > Mac OS 10.6 - 10.7

PC > Windows XP (or newer)