Effektive billedsøgere begynder her!
Freelance billedredaktør Anna-Lena Ståhl giver dig tips
"En hurtig søgning på "kvinde" kan give alt fra 100.000 til 5,8 mio hits hos forskellige billedbureauer. Kan det derfor undre nogen, at vi billedsøgere ind imellem bliver ramt af modløshed?

T.o.m. jeg, som arbejder i og nær billedbureauverdenen lige siden mit første sommerferiejob, finder ikke altid hurtigt nok det, jeg leder efter. Så hvordan skal du - som ikke arbejder med det hele tiden - så finde det rigtige billede? Men der er gode, professionelle tips. Og dem vil jeg nu tilbyde dig i form af Billedsøgerens Seks Bud."
1) Tag billedsøgningen alvorligt

I den ufattelige mængde af information, som vi møder til daglig, hjælper billeder os med til at læse og bedømme om en bestemt tekst er vores værdifulde tid værd. Du skal derfor ikke bruge tid på at lede lige så meget efter et fyldbilled, selvom du naturligvis skal huske, at billedet er dit stærkeste våben til at få opmærksomhed omkring dit budskab.

Billedets rolle i dag er monumental, så lad os acceptere det og glem det ikke, når du vælter i billedbureaubilleder og er ved at tabe lysten. Det er værd at tage sig tid til at finde det rigtige billede, og det kan faktisk tage lidt tid. Du får det tilbage!

2) Strukturer dine tanker

Inden du begynder at lede efter et billede, skal du gøre dig klart, hvad du leder efter. Jeg mener virkelig gøre dig det klart. Strukturér hvad det er for et motiv eller følelse du vil have frem og tænk ind, hvem der er målgruppe - og hvilke billeder, der vil øge opmærksomhedsværdien eller troværdigheden.

Generelt set er billeder af mennesker gode til at indfange modtagerens interesse. Har du friheden til selv at vælge, så kan øjet bedst lide liggende billeder - billeder, der omslutter betragteren i stedet for, at øjet besværligt må zik-zakke oppefra og ned - som det sker, når vi betragter et stående billede.

Vores øjne tiltales også af geometriske former. Kig selv efter i de billeder du kan lide - er det ikke rigtigt, at du tit kan finde en geometrisk form eller ting i billedet? En diagonal, en cirkel?

Et andet klassisk greb er, når overskrift og billede ikke illustrerer samme ting. Hjernen stopper derfor op og vil arbejde for at forstå, hvor sammenhængen er.

3) Giv søgemaskinen en chance for at vise dig gode billeder

Den absolut mest almindelige fejltagelse, vi billedsøgere begår, er, at vi glemmer et ak, så vigtigt trin i processen. Trinet, hvor du selv forvandler begreber til symboler og ord. Din opgave er altså at gennemgå den proces, hvor begreberne ændrer sig til symboler og dermed ord, som rent faktisk er gode at søge efter.

Kun få eller ingen søgemaskiner i denne branche vil nemlig give dig et godt resultat på ord som fx tilgængelighed, reduceret udelukkelse eller medborgerindflydelse. Du skal finde ud af, hvad det, som du vil illustrere, betyder for dig. Medborgerindflydelse kan måske være et billede på mennesker i en by, et portræt af en glad person (som netop er glad for at have medborgerindflydelse) eller noget helt andet, men sørg for at du oversætter det, du vil finde, til enkle symboler og ord.

Det er nemlig de ord, som vil komme til at betyde, at du lettere finder billedet, du søger.

En anden måde at hjælpe søgemaskinerne med dette job er ikke at overbeskrive det, du søger. Hvis du ikke får hit på "kvinde kører hundeslæde alaska", så gå tilbage og søg på mere generelle termer som "kvinde hund vinter usa". Anvend den største almindelige fællesnævner i stedet for at give for mange detaljer.

4) Notér dig det enkelte billedbureaus specialitet

Uanset hvad de siger, så er intet billedbureau eksperter på alt. Så det vil spare dig tid og frustration, hvis du ved, hvor du finder hvilke type billeder. Hvorfor ikke kontakte billedbureauerne og spørge, hvilke slags billeder, netop de er eksperter i? Du aner ikke, hvad det spørgsmål vil spare dig af tid.

Hvis jeg må have lov til at give dig et ekstra råd her, så vil jeg opmuntre dig til at anvende billeder, som taler samme sprog, som dem du henvender dig til. Du er sikkert ikke vild med udenlandske reklamer med dansk tekst, så anvend den samme tanke md henblik på billeder. Mener du fx, at billedet føles unaturligt, så vil din læser sikkert føle det på samme måde.

5) Husk de gode søgeord, som forenkler dit liv

Leder du som jeg efter billeder hos Johnér med jævne mellemrum, så vil jeg gerne dele mine erfaringer med dig:

Når jeg ønsker at blive inspireret, klikker jeg på linket "nye billeder" på forsiden - og ellers søger jeg på "idébillede" for at hente inspiration fra billeder, der ikke så let lader sig defininere med almindelige søgeord.

Gode søgeord hos Johnér er:

Tekstplads - billeder som har plads til tekst.

Øjenkontakt - når jeg vil have billeder af mennesker, der ser ind i kameraet.

Ingen mennesker - når jeg ikke vil have mennesker med på billederne.

Naturlige modeller - modeller med en mere afslappet eller realistisk look. Men! Dog en lille advarsel. Husk at dine modtagere måske hellere vil identificere sig med nogen, som er nogle år yngre, end hvad de i virkeligen selv er - og med personer, der ser lidt bedre ud! Vi kan jo ikke alle være lige smukke, så vær ikke bekymret for naturligt smukke modeller. Ikke overstylede, men bare naturlige.

Naturskøn - for skønne naturpanoramaer.

Stilleben - lækre stilleben indenfor forskellige emner som natur, have, indretning.

Etnisk eller mangfoldighed - gode ord for at finde mennesker med forskellige nationaliteter.

6) Bed gerne om hjælp

Alle billedbureauer med respekt for sig selv vil hellere end gerne hjælpe dig, når du er kørt fast i billedsøgningen. Tænk bare på dig selv! Det er da skønt at få lov at bruge alt, hvad du ved om noget og hjælpe din kunde til et fantastisk resultat - i stedet for blot et halvgodt.

Så lad os enes om ikke at 'sidde over', men at du ringer til billedbureauet næste gang, du kører fast. Jeg lover, at de vil hjælpe dig: Ingen er bedre til at lede i deres eget arkiv, end dem, som arbejder der!


Af Anna-Lena Ståhl, freelance billedredaktør, Ink Republic
NYANKOMNE BILLEDER Mind your own business!
Eller måske lige omvendt! Don't mind your own business - for vi har rygende, friske business billeder fra Nixon Johansen Cáceres som vi definitivt ikke synes, du skal gå glip af - heller ikke selv om sommerferien nærmer sig.

Nyankomne business billeder
BUSINESS
 
 
 
 
Tips! Spar tid med funktionen "gem en bestilling""!
Synes du, at det er omstændeligt og tidskrævende at indtaste tider og oplag på billeder ved bestilling?
Hvis du ofte vælger de samme eller lignende opsætninger af bestillinger, kan du gemme dem og genanvende dem hver gang, du fremover skal bestille!

Når du har udregnet prisen på det første billede, kan du vælge at arkivere brugen med et navn, du selv vælger. Når du næste gang skal til at regne, vælger du bare den gemte bestilling og slipper dermed for at taste alt ind påny. Du kan arkivere lige så mange forskellige bestillinger, som du vil. Din seneste bestilling gemmes altid automatisk, uden du behøver at tænke over det.
Download dekorativ og praktisk screensaver!
Vi ønsker dig en glad sommer med vores screensaver, som i dette øjeblik er opdateret med herlige feriebilleder.

Foruden inspiration indeholder pauseskærmen klokkeslæt og dato. Desuden byttes billederne ud efter årstiden!

Mac > Mac OS 10.8 (or newer)

Mac > Mac OS 10.6 - 10.7

PC > Windows XP (or newer)
Glad sommer! (Vi har åbent hele sommeren lang - præcis som sædvanligt!)
Var god vänta...