|
|
HVORFOR TAGE SIG AF BILLEDETS TEKNISKE KVALITET?
|
 |
|
|
|
|
(Eller: Hvorfor købe et billede, som kun fungerer til halvdelen som slutprodukt, når du kan få et billede, som fungerer til det hele!)
|
|
|
|
|
Hvordan kan du være sikker på, at det billede, du køber, fungerer så godt som muligt til det formål, du skal bruge det til? Motivet betyder meget, det er det første man bliver fanget af. Det er vigtigt, at billedet udstråler det, du vil fortælle, det du vil formidle. Men for at kunne levere dit budskab i billedform så godt som muligt, uden at der opstår tvivl om, hvad du vil sige, - så skal billedets tekniske kvalitet være lige så høj som motivets kvalitet.
Maria Stranger, retouchør og specialist på billedkvalitet forklarer begreberne:
Digitalt billede
Et digitalt billede er opbygget af billedpunkter (pixler, forkortet px), nærmest lige som kornene i en film. I computeren gengives lysværdien i hver pixel som en digital kode bestående af ettaller og nuller. Billedets størrelse angives i pixler.
Billedets digitale størrelse (filstørrelsen) måles i kilobyte (kB), megabyte (MB) eller gigabyte (GB).
Bitdybden (kaldes også pixeldybde eller farvedybde) angiver, hvor mange farveinformationer, der ligger i hver pixel i billedet. Jo flere informationsbits pr. pixel, jo flere tilgængelige farver og jo mere nøjagtig farvegengivelse.
Det er to måder at se og vise farver på. RGB-systemet er til billeder, som gengives på skærm, mens CMYK-systemet er til billeder, der gengives på tryk. RGB-billeder består af tre farvekanaler - rød, grøn og blå. Et RGB-billede med 8
bits pr. pixel har 256 mulige værdier pr. kanal, hvilket resulterer i mere end 16 millioner mulige farveværdier. RGB-billeder med 8 bits pr. kanal (bpc) kaldes nogen gange for 24-bitbilleder (8 bits × 3 kanaler = 24 bits data til hver pixel).
Teknisk kvalitet handler om størrelse og opløsning
For at kunne anvende billeder i forskellige slutprodukter som tryk, print, web, IPad og billedshow mm., kræves forskellige konverteringer/justeringer. Billederne skal tilpasses forskellige farvemætninger, opløsninger, gøres skarpere mm., for at du får det bedst mulige i kvalitet og budskab.
Det giver ingen mening at anvende et større billede end nødvendigt til slutproduktet. Billedet ser ikke bedre ud, det bliver bare tungere og tager mere plads. Lige præcis
den størrelse, som er nødvendig, er den bedste. Brug under ingen omstændigheder en mindre størrelse, så ser billedet bare "pixelagtigt" ud.
Billedets opløsning og størrelse er vigtig, her finder der en løbende udvikling sted. Dataskærmene bliver bedre, og billederne kan vises mere detaljeret, hvilket stiller krav til, at dine billeder holder en høj teknisk kvalitet. Når du skal anvende et billede på nettet, er det kun interessant, hvor stor det skal være i pixler, højde og bredde.
Opløsningen er kun interessant, hvis billedet skal være fysisk, hvis du f.eks. udskriver det.
Tidligere brugte man udtrykket "dpi" (dots per inch = punkter pr. tomme) om opløsningen i billeder og andre grafiske enheder. I dag anvendes dpi, når man taler om opløsningen på printere. Når man taler om digitale billeder, anvender man i stedet udtrykket "ppi" (pixel per inch = pixler pr. tomme).
Også motivet afgør billedets størrelse
Når du vælger billeder til nettet, er
det vigtigt, at du ud over størrelsen overvejer motivets indhold. Små billeder med mange detaljer og linjer kan få billedet til at virke "grødet", og motivet bliver sværere at forstå.
Med et enklere og klarere indhold er det nemmere at forstå billedets budskab. Brug en gang imellem et "helikopterperspektiv" når du arbejder med billeder og betragt websiden i sin helhed.
Når du udskriver dit billede, skal du også medtænke, at også motivet kan spille en stor rolle for, hvor høj en
opløsning, der kræves. Et billede med mange detaljer kræver høj opløsning, mens billeder med få detaljer ofte kan udskrives i en betydeligt lavere opløsning. Store billeder, som for eksempel reklamebannere til facader, behøver ikke at blive udskrevet i så høj opløsning, fordi man ikke ser billederne så tæt på. Hvis du skal trykke dit billede, skal opløsningen tilpasses. Også forskellige typer tryk kræver forskellige opløsninger. Billedet skal tilpasses til forskellige rastertyper og
rasterstørrelser, papirtype, coated eller almindeligt papir osv.
|
|
|
|
|
|
|
|
Det er vigtigt at bruge det rigtige farvesystem.
|
|
Det er vigtigt at bruge det rigtige farvesystem. Øjet ser farver på sin egen måde, mens skærmen jo viser farver i RGB. For at trykteknikken kan yde dine billeder fuld retfærdighed, skal de ligge i farvesystemet CMYK til firfarvetryk. Desuden kan du lave en karakterkurve, en "ICC-profil", til netop den trykkerimaskine, printer eller skærm, som dit billede skal køres på. Så kan billedet tilpasses så nøjagtigt som muligt til, hvordan du ønsker det.
Afpas lys og farveområder til flere nuancer
Ud over disse forskellige tilpasninger er det også vigtigt, at billedet er "helt". I billedbehandlingsprogrammet er det fantastisk nemt at gøre billedet lysere eller mørkere.
|
|
|
|
|
|
|
Med et foto, som er taget i aftenbelysning, og som lysnes lidt for meget op i computeren, kan der opstå problemer i skyggepartierne, hvor eksponeringen ikke er så god.
Vær omhyggelig med, at bevare registeret af mellemtoner - det er alle de farver og nuancer mellem sort og hvidt, som billedet indeholder, - sådan, at der er så mange informationer, så mange nuancer som muligt i billedet. Når mellemtonerne overgår til højlyspartier og skyggepartier, er det vigtigt, at billedet har så mange nuancer som muligt, så der ikke bliver en skarp kant og "fladt" sort eller hvidt.
Kontroller gerne billedet i 100 %
Gå trinvist igennem og kontroller gerne billedet i 100 %, så du kan bortretouchere f.eks. støv på sensoren. Støv ses tydeligt som bløde, mørkere, runde pletter på store ensfarvede områder som himmel mm.
Se derefter på billedet i 50 % for at få et mere realistisk billede af, hvordan slutproduktet vil se ud i en udskrift eller på tryk. Opdager du en kromatisk afvigelse (farveblødning) i billedet kan det afhjælpes med RAW-converteren. (Når du vil have en stor billedfil med så mange informationer som muligt, kan du fotografere i RAW-format og derefter fremkalde billedet digitalt i en RAW-converter. Hvis du tager billeder til nettet, er det som regel nok at fotografere i
jpg-format. Men hvis du tager et "pangbillede", er det lidt en skam, hvis du senere ønsker en stor udskrift af billedet).
For at få dit billede til at se så frisk ud som muligt, kan du lægge det med et hvidt parti mod en hvid baggrund. Så kan du se, hvor hvidt det er og justere hvidheden.
Det samme gælder sort. Læg billedet med et sort parti mod en sort baggrund, så ser du, hvor sort det er. Der findes så mange nuancer af hvidt og sort, at et billede med partier af hvidt nemt kan opfattes som gråligt og dermed ser nusset ud.
Tekst: Maria Stranger
|
|
|
|
|
|
|
Hvad kan man bruge en billedfil på 100 MB til?
|
|
Dette og meget andet nyttig information, har vi samlet i vores Quick Guide, som du downloader ved at klikke på pilen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tippet - prisen værd på nettet!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Billeder til nettet 290 kr
|
|
|
Billeder i god kvalitet behøver ikke være dyre! Kig ind til os på hjemmesiden og opdag vores nye prisliste med alle prisbillige alternative til publiceringer i digitale medier.
|
|
|
Velkommen her!
|
|
|
|
|
MØDET
|
|
|
Det er i selve mødet, at alting tager sin begyndelse. Vi bad vores billedredaktører om at tolke ordet "møde" i billeder. Se hele deres håndplukkede udvalg ved at klikke på nogen af billederne nedenfor.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
