Vi præsenterer fotograf Emil Fagander
Emil Fagander.
Billeder med naturligt lys
Emil Fagander er en af årets nye fotografer, som vi er meget glade for at kunne præsentere. Han er især glad for indretning, stilleben og portrætter. Emil arbejder helst med virkeligheden - det, der findes i omgivelserne - og roder ikke unødigt rundt med tingene, men prøver at få mest muligt ud af situationen.

Emil påstår, at han ikke er perfektionist, men vi ser en stor håndværkskunst i hans billeder, hvor hver eneste eksponering får lige stor opmærksomhed, uanset motivet. Emils billeder har et utroligt lys og en særlig stil med en tung og magisk stemning, som vi er meget begejstrede for.